Jeg er for øjeblikket på pilgrimsrejse i Frankrig. Jeg har pt været af sted i snart 7 uger og bor og arbejder fra min autocamper. Jeg har ingen rejseplan, men følger min næse som jeg kalder det: min intuition, min sansning.
Det har ført mig til at krydse nogle af mine egne tidligere livs spor. Ikke bare for sjov, men for at trække viden og forståelse til mig eller for at opløse blokeringer og overbevisninger, der ikke længere er hjælpsomme for mig. Måske ligefrem spænder ben for mig.
Jeg bliver også ledt til ualmindelige kærlige oplevelser energetisk set. For et par uger siden kørte jeg på en bjergside i Sydfrankrig ind i en energi, som kun kan beskrives som en ubetinget kærlig energi. For mig fremstod den som en kærlig mor. Forestil dig en ubetinget kærlig mor som elsker dig højt og fuldstændig ubetinget. Hun elsker ALT ved dig. Har længtes efter dig og glæder sig dybt til at være sammen med dig. Elsker at tilbringe tid sammen med dig.
Det var en storslået oplevelse, som er meget svært at beskrive. Ren væren. Jeg befandt mig i den energi i 3 dage, hvorefter jeg kørte videre.
Et andet sted i Sydfrankrig mødte jeg energien 'oprejsthed', som i første omgang føltes som stolthed, men går dybere end det. Jeg kunne ikke lande hvad jeg skulle bruge den til, men mærkede at den var vigtig.
Et tredje sted smeltede oplevelserne sammen og spørgsmål dukkede op inde i mig: Hvad nu, hvis jeg var fuldkommen oprejst i energien Ubetinget Kærlighed? Hvad ville det betyde for mig? For mit liv? Hvad nu, hvis jeg mødte mig selv med denne ubetingede kærlighed?
Det er her arbejdet for alvor begynder. Erkendelse, øget bevidsthed eller hvad vi kalder det SKAL integreres i vores liv. Ellers går det ikke bare tabt, men bliver brugt negativt i vores liv ved at puste til vores allerede negative eller frygtfulde tanker om os selv.
Så her i ugerne efter kører jeg stadig rundt i Frankrig. Pt op langs den vestlige kyst. Det føles næsten som ferie på trods af, at jeg arbejder både med mig selv og klienter fra bilen. Tænker, at det er fordi jeg har oplevet det jeg skulle på denne pilgrimsrejse og nu 'bare' skal marinere i det så at sige og implementere det.
I foråret var jeg på en tilsvarende pilgrimsrejse, denne gang i Italien. Samme formål og metode, men den ubetingede kærlige energi var anderledes. Den fremstod for mig som en kærlig far; At tage sig af, drage omsorg overfor, elske ubetinget, acceptere ubetinget.
Dén energi var meget nem for mig at tage ind og implementere.
Det jeg ser nu er, at den kærlige-far energi repræsenterer den energi jeg retter ud mod andre: Kærlighed til folket. Den kærlige-mor energi er den jeg skal rette ind mod mig selv: Selvkærlighed.
Og her er jeg i samme båd som stort set alle andre: At det er så ualmindeligt meget nemmere at være kærlig, omsorgsfuld, blid og accepterende over for andre end det er overfor mig selv. Men det er vigtigt, at der er balance. Det er livsvigtigt.
Alle, der har været klient hos mig, ved, at jeg taler meget om at der skal være balance i relationer. Og at den balance først og fremmest skal leve inde i en selv, før den kan udleves i relationer med andre. Altså inde i os skal der være en balance, der handler om, at være villig til, at være lige så kærlig over for en selv som man er overfor andre.
Det er et vanskeligt territorium, for det føles som om man er egoistisk. Når jeg taler med klienter om det siger de ofte: 'Jeg er blevet bedre til at være kærlig overfor mig selv.' Men når vi piller i det, viser det sig ofte, at det de taler om er selvforkælelse - altså at give sig selv et og andet lige fra tid, til hår og negle. Og ikke en udgave af selvkærlighed, der fx. indebærer at sætte grænser over for andre eller lignende.
Så hvordan ser det ud at leve ud fra en viden om, at man er ubetinget kærlighed og ubetinget elsket? Hvordan er man selvkærlig? Vi er så desperate efter at være handlende, gøre noget, så det er det første sted vi kigger. Men det bliver som nævnt ofte til selvforkælelse. Som VIL give et glimt af en kærlig følelse, men den vil være flygtig.
Jeg har ikke den endegyldige opskrift, men er villig til at eksperimentere på egen krop. Pt ved at læne mig ind i Kærligheden. Lade den skylle ind over mig. Se og mærke, hvad der bobler op til overfladen af ukærlige, negative eller deciderede selvhadefulde tanker og følelser. Se dem i et nyt lys: For eftersom jeg er den Kærlighed jeg har oplevet, så giver det ikke mening at se mig selv som mindre værd, ikke god nok, ubetydelig eller andet negativt. Det er faktisk ikke sandt. Løgn. Jeg slipper. Ægte slipper.
Processen er ikke ny og fremmed, men gentager sig selv for hver gang vi øger mængden af kærlighed til os selv.
Det betyder i praksis at jeg igennem årene er blevet mere mild og eftergivende både overfor mig selv og andre. Sætter grænser uproblematisk fordi jeg ved, at det både kommer mig selv og den anden part til gode. Jeg tør afslutte relationer, fordi det giver os begge en frihed til at gå nye og mere kompatible relationer i møde. Min accept og min rummelighed over for mig selv er vokset, så min indre sergent, der har råbt ad mig i årtier, er pludselig tavs og mumler indimellem noget om 'godt gået'. Alt i alt oplever jeg fred på et nyt niveau.
En fred der gør, at jeg kan mærke den kraft, jeg er. En kraft som gør, at jeg kan være og leve den Guddommelige Gave jeg er her for at dele: At hjælpe andre med at se Sandheden om sig selv!
Kærligst
Katja