Referencer

Tidligere klienter siger:

Merete
Dit kursus noget af det mest sympatiske, som jeg i mit liv er stødt på og du er da i sandhed et kærligt menneske, som forstår hvad det hele handler om. Nemlig at dele alt med hinanden i kærlig omsorg for selv og andre. Så tak! Jeg er meget taknemmelig og har suget det hele til mig og kommer at gøre det igen når jeg er klar. Det er så fedt at alle mails bare ligger i min mappe “mit mirakel” og hygger sig, så jeg kan gå igennem dem igen og igen når jeg føler for det.

Jeg oplever en meget dygtig formidler, som forstår at sige præcis det der er nødvendigt og, som jeg nyder at lytte til. Behageligt stemmeleje samt dit rolige og behagelige væsen, har gjort at jeg faktisk ikke er blevet forstyrret af følelser, der er poppet op i mig, som der angik formen eller dig. Elsker at du har dine hunde-basser med. Det gør det bare endnu mere nærværende, jordnært og let fordøjeligt. Super!!!!

Lene
Tusinde tak for et fantastisk forløb. Jeg har arbejdet med mig selv i mange år, så den del var ikke uvant eller skræmmende. Med dette program er helligånden blevet helt tydelig for mig, det er en kæmpe gave. Og så er det altid fantastisk, at med nye måder at arbejde med sig selv på, lander der nye erkendelser i krop og sind.

Dorte
Tusind tusind tak for de 30 dage!! Det har været fantastisk og jeg må høre dem igen. Du er bare så god til at formidle ’svært’ budskab til enkelthed og forståelse! Tak – vi mødes igen en dag :-))

Lene
Kære Katja, Jeg vil bare så gerne sige tak for det fantastiske 30 dages program. Der er sket meget undervejs, og det største er, at finde tilbage til Gud :) At få den reminder der tit skal til, så man kan finde hjem til sig selv igen, er bare så tiltrængt sommetider. Jeg er blevet inspireret af dig :) TAK
Nu vil jeg realisere en drøm som har banket på længe. Jeg glæder mig til det og det skal blive balsam for sjælen en dag :)

Belinda
Af hjertet tak – igen! Det her kursus er fantastisk – og jeg kommer sådan til at savne mine mails fra dig i indbakken hver morgen. Nu starter det virkelige arbejde snart. Nemlig når den sidste mail er modtaget. At få det hele integreret. Og jeg GLÆDER MIG. Der er allerede sket så meget, så meget. Hold nu op.
Stort, varmt tak til dig.

Helle
Jeg har været igennem det 30 dages forløb, og det har været utrolig dejligt og berigende. Selv om jeg befinder mig i en bakkedal i mit liv, føler jeg, at programmet har givet mig mere lys, glæde og håb. Hver morgen har jeg glædet mig til at åbne min mail. Jeg kommer til at savne de daglige mails. Det var helt rigtigt at Helligånden valgte dig som Hans talerør. Du har formået at forklare tingene på en klar og forståelig måde og din naturlige og ærlige væremåde gør, at man føler sig tryg. Så tusind mange tak for det Katja. Jeg glæder mig til at fortsætte på jeres 12 ugers kursus.

Pia
Jeg har en hel reol med selvhjælps bøger, hver især fantastiske, med samme budskab, som i kursus i Mirakler; om at leve i nuet, finde fred, ro og kærlighed. Men med dit kursus kan jeg nu se, at det, at læse disse bøger er, som at læse til pædagog uden at have med rigtige børn at gøre, eller at læse til revisor, uden at kigge på mit eget regnskab …altså kun teori. Jeg er nu, for første gang i mit 56 årige liv, igang med at se systematisk på mit eget regnskab. Med dit kursus, får jeg redskaber og indsigt til også at revidere mit liv. Jeg er rystet, jeg græder og griner! – og forstår!

Heidi
1000 tak. Det har sat mange ting på plads for mig, og givet masser af inspiration. Jeg føler jeg er kommet tættere på mig og Gud i mig. Tak

Pia
Jeg valgte for 2 måneder siden at melde mig til 30 dages vejledning, jeg tænkte at det kan jo være at det kan hjælpe mig videre, og pyt hvis det ikke gør, men så har jeg da “prøvet” at gøre noget ved min situation. Nu, ca. 4 uger efter, er der allerede sket rigtigt meget for mig og min holdning til mit liv samt dem omkring mig. Min ensomhed er skiftet ud med et fællesskab med Helligånden og mit behov for at føle mig elsket er i høj grad opfyldt. Nu føler jeg at livet er et stort tag selv bord, hvor det jeg ønsker er der når jeg virkelig/af hjertet vil have det. Mine inspirationer følger jeg blandt andet tænkte jeg, i morges, at jeg har lyst til at skrive om mine oplevelser til Katja, så det gør jeg nu. Og når jeg er i tvivl, spørger jeg Helligånden hvad er meningen med min tvivl? Så giver jeg tvivlen til Ham og lytter til mit hjerte/inspirationen og gør det der melder sig, uden at spørge om grunden.

Eva
“Vejen til et Spirituelt liv” har været med til at give mig troen på min egen Guddommelige storhed tilbage. Jeg har beskæftiget mig med spiritualitet/’det åndelige’ siden jeg var 17 år (er 56 nu), men har aldrig lykkedes med at tro ordentlig på at Helligånden snakkede til mig. Selvfølgelig har jeg været bevidst på at han snakkede til alle andre, men bare ikke mig :). Din video, hvor du siger at: “mange tror ikke de kan høre Helligånden. Sludder og Vrøvl!!”, gjorde noget med mig. Fra den dag begyndte jeg faktisk at tro på at jeg kunne høre Helligånden, og har siden da, samtlige små beviser på at jeg kan!!

Esther
Efter at have studeret Ekim gennem rigtig mange år – for det meste for mig selv herhjemme – har det været dejlige 30 dage med Katja – så derfor af hjertet tak for både klogt og indsigtsfuldt – og samtidig jordnært  og med humor … at medvirke til en dybere forståelse af det, Kurset er kommet for at lære os alle. …

Lisbeth
Tak for et vidunderligt program. Det var lige hvad jeg præcis havde brug for og det helt rigtige tidspunkt. Jeg havde lige brug for dette kærlige skub for at komme over hurtlen, hvor jeg var stagneret gennem længere tid hvilket var  smertefuldt. Dette program fik mig igennem og ud på den anden side, hvor jeg aldrig havde forestillet mig at lille jeg nogensinde skulle komme. Dette kan ikke beskrives med ord, der findes ingenting at sammenligne med. Det har kun været teori. Dette ER.

Birgitte
Jeg var straks klar over, at jeg skulle kontakte Katja, da jeg hørte et interview med hende om tilgivelse. Jeg var irriteret over flere ting, i stedet for at glæde mig over livet. Flere gange oplevede jeg fred og lykke og at ting lykkedes, men det var ret tilfældigt.  Jeg har altid troet på Gud, men ikke vidst, at vi kunne have et fælles liv. Det er min store glæde nu, at jeg kan tilgive alle og få hjælp til alt. At jeg ikke skal løse det hele selv. Stor befrielse!  Den frustration jeg ofte oplevede i forhold til andre er opløst. Og skulle den opstå igen ja, så har jeg en metode til at ophæve den. Alt det takket være Katjas 30 dages online mirakelkursus.

Pia
Jeg har før, flere gange forsøgt at læse i bogen “et kursus i mirakler” men har så “glemt” den igen og har læst videre i alle mulige spirituelle andre bøger. Hvad der lige fik mig til, at starte på kurset her, ved jeg ikke, måske når eleven er rede, er læreren der. Men en ting ér at læse om det, en anden er at leve det, og det at jeg hver dag har åbnet en mail med en tekst fra kurset har gjort, at jeg er blevet holdt fast i arbejdet.

Jeg er også i den forløbne måned blevet mere vågen overfor hvornår jeg lever i kærlighed og hvornår det er egoet der tager over. Disse 30 dage med kurset serveret i min indbakke har gjort, at jeg har været mere opmærksom på, hvad det er der sker hele tiden. Og der sker virkelig mirakler når man “dropper” al den tænkning og i stedet gør, hvad man bliver inspireret til at gøre.

Jeg kan på det varmeste anbefale dig Katja som guide i et kursus i mirakler.

Marie
Med sit fine årvågne blik er Katja ligeværdig i sin dialog, og befriende uhøjtidelig og usentimental

Katjas ukrukkede evne til at formidle historier værner også om, at her har vi at gøre med en kvinde der har selvironi og humor/ hvilket for mig er et af “de stærkeste kort” overhovedet da jeg som beskuer føler mig tryg og nysgerrig.
K kærlig
A autentisk
T tillidsfuld
J jordnær
A altruistisk

De varmeste inderligste anbefalinger herfra
“At Bide Livet I Låret …<3 ”

Henning
Efter den sidste dag på en 30 dage lang rejse med dig og helligånden ….. siger jeg dig rigtig mange tak for, at du tog udfordringen med kurset op. Du har udvidet mit perspektiv, jeg har bl.a. fået en bedre forståelse af, hvordan egoet nogen gange narrer mig, og hvordan jeg kan få mere lys og glæde ind i mit (og alle andres) liv. Jeg kan kun anbefale dit kursus.

Birthe
Maj 2014, tog jeg den bedste beslutning i mit liv, jeg startede hos Katja i “Et kursus i Mirakler”. Jeg er den bedste udgave af mig i dag, takket være dette kursus.

Mit liv har ændret sig radikalt. Jeg fik konstateret cancer i 2012 og selv denne oplevelse, har jeg fået bearbejdet og fået fjernet min frygt igennem dette kursus. Jeg er dybt taknemmelig og glæder mig i livet. Jeg er i et dejligt roligt flow i dag og nyder at være fri for egoets daglige kapringer.
Jeg er nu i Guds lys og føler mig hel og lykkelig.
Jeg er fuldt tilstede i livet og vil bruge dette fantastiske kursus, til at gøre en kærlig forskel i verden <3
Katja er en fantastisk lærer, hun guider kærligt og bestemt og er en tryg base, hele vejen i kurset.
Katja er en god formidler og tydelig og ærlig i sin kommunikation.

Kammilla
Med sin klarhed og evne til at skære igennem fører Katja dig igennem 30 dage, hvor du bliver i stand til at se hvad der har holdt dig fast, hvor det er du spænder ben for dig selv og holder dig selv fanget i din egen modstand. Katja har en tillid og styrke som kun kan komme fra Helligånden, hun er en inspiration der viser at det er muligt for os alle at gennemskue vores illusioner og finde ind til vores sande selv. Tak Katja for din indføling og din evne til at inspirere.

Lili
Det er mig en stor glæde at have fulgt dit 30 dages Kursus i Mirakler.
Tak for din evne til at forklare og uddybe teksten både på papiret og i vores telefonsamtaler. Det har været og er en stor hjælp at trin for trin gennemgå denne så indlysende metode til selvhjælp. Selvhjælp til at leve i Enhed med Helligånden, Gud og Kristus. Her og Nu og Altid.

Hans
Jeg har så meget at sige tak for. Først takker jeg Helligånden, for at han førte mig til dig. Din ro, din kærlighed til andre mennesker, din forståelse for, hvor jeg befandt mig da vi snakkede første gang og hele vejen til dag 30, er ubeskriveligt guddommeligt. Der er ikke mange der tror, at man kan få sådan en forvandling på 30 dage. Det er ikke slut, det er starten på en fantastisk rejse resten af livet. Tak. Du manglede aldrig tid, når jeg havde brug for snak, tak for det.

Susanne
Dyb taknemlighed må være overskriften på mit forløb sammen Katja. Hvordan formidler man noget helt igennem fantastisk og unikt?  At blive “ført” til Katja og så bare mærke den ubetingede omsorg og  kærlighed. Ja det er stort og svært at beskrive med ord.

Katja er en naturlig formidler af kærligheden, og at tage på denne “rejse” sammen med hende har virkelig været fantastisk. Det som især har været unikt er hendes fuldstændige naturlige og ægte måde at formidle A Course In Miracles og hvad det vil sige at leve i fuldstændig fred og kærlighed. Det som nok har været mest fantastisk for mig har været at få et naturligt forhold til Gud og Helligånden, og som nu er en integreret del af mit daglige liv.  Der er helt klart et “før” og “efter”, og jeg er for altid forandret efter disse 30 dage sammen med Katja. Jeg har været et søgende menneske spirituelt de sidste 13-14 år, og det som jeg oplevede var at jeg “fandt” den sidste brik som passede til mit puslespil. Det betyder bestemt ikke at jeg er “færdig” med min rejse,men jeg føler mig bare mere hel, og ser livet som en fantastisk platform i forhold til det som jeg skal lære i dette liv. Så kan man vel spørge, “skal man så være søgende i mange år for at få noget ud af dette?” Nej det er bestemt ikke min overbevisning. Faktisk tænker jeg at jo før man får disse indsigter jo bedre, dels kan man godt nok spare en masse penge på selvhjælpsbøger, og dels er det da bare så meget mere klogt at tage den korteste vej.

Jeg kan varmt anbefale denne “rejse” med Katja som guide, for på trods af “huller i vejen” og udfordringer, som der vil være på en sådan rejse, så vil hun sikkert og trygt føre dig til din destination. Selvom denne rejse er slut for mig, ja så ved jeg at Katja til hver en tid vil være der og guide mig  hvis jeg skulle “fare lidt vild”.

Tak for dig Katja!

Elsebeth
Nu hvor jeg har fået vores samtaler lidt på afstand og sidder og tænker tilbage på dét, du har givet mig gennem de ca. 3 måneder, hvor vi talte sammen nogle gange om ugen,- vil jeg sende dig en tak. Den første gang vi talte sammen, vidste jeg ikke, hvad jeg søgte. Jeg vidste bare, at jeg følte mig forvirret, bange og ked af det uden nøjagtig at kende grunden. Jeg havde ikke rigtig de store forventninger i forhold til vores coach-timer, og alligevel blev jeg spændt og nysgerrig, da jeg hørte din stemme i den “anden ende”.

Efter en uge følte jeg, at jeg kendte dig. Du var min støtte i hverdagen, mit pusterum. Du havde en utrolig evne til at få mig til at føle ro. Din fremgangsmåde var behagelig og forstående. Jeg følte, at du forstod mig fuldt ud. På ca. 3 måneder lærte du mig mere, end jeg er i stand til at forklare. Du lærte mig at være mig. Du lærte mig at give dårlige tanker væk. Du lærte mig at finde ro i sjælen. Du lærte mig at være mere i nuet. Tiden var så udviklende for mig, at jeg først er i stand til at se det fuldstændig nu, hvor der er gået et halvt års tid. Jeg vil sige tusind tak fordi du på en helt ufattelig dejlig måde lærte mig så meget om mig selv og det liv, jeg lever.

Jeg er SLET ikke færdig med at lære mere, og jeg ønsker, at jeg i fremtiden kommer til at snakke mere med dig…

Sacha
Fuldstændig fantastisk! Katja har en eminent evne til at skære lige ind til benet, samtidig med at hun er så mild og kærlig at man i bogstavelig forstand bliver opløftet og fuld at tro og gå på mod. Effektiviteten er ikke mindre end 100%. Bla. fik jeg f.eks “en ny” teenagedatter på bare nogle få dage.

Mik
Tak Katja, du aner ikke, hvad du har gjort for mig. Jeg er nærmest lykkelig, glad konstant.

Joan
Jeg har et par gange brugt Katja som vejleder. Oplevelserne har været enestående, og været en fornemmelse af, at en enkelt samtale med hende er bedre end mange års studie.

Katja er så naturlig og kærlig i sin væren, at det giver den tryghed der skal til, for at kunne åbne helt for sine egne indre følelser og tanker. Det føles let og ubesværet, når jeg har været igennem processen omkring mine trossystemer, og Katja har en underfundig og positiv drejning på de tanker og følelser, som kan være så svære selv at få øje på i situationen. Det har gjort det lettere at ’komme til bunds’ i trossystemerne. Der dukker flere tanker og trossystemer op – og mange gange kan jeg selv arbejde med processen. Men engang imellem har mit ego taget så meget fat, at det er praktisk at have en vejleder med på sidelinjen. Og her er Katja en fantastisk mulighed.

Karrina
Jeg har i de 2 uger, hvor jeg har modtaget Katja`s vejledning, oplevet indre erkendelser, forløsninger, og bedre kontakt til mine følelser. Jeg har nu et fantastik værktøj, som jeg er så taknemmelig for. Jeg kan varmt anbefale en uge eller mere som et skub på veje

Lykke
En gang imellem ville jeg ønske, at jeg var bedre til at fatte mig i korthed. Men når jeg bliver bedt om at sige noget om mine erfaringer med et forløb hos Katja, er jeg så begejstret, at jeg ikke bare kan gøre det kort. Katjas udgangspunkt for den vejledning hun laver er Et Kursus I Mirakler. Jeg havde ikke mødt dette kursus før jeg “mødte” Katja, men jeg er på ganske kort tid blevet introduceret til den murstensstore og tunge blå bog, som jeg aldrig har alene har vovet at give mig i kast med.

Det var lidt af “en tilfældighed” jeg faldt over et tilbud om en uges vejledning. Troede jeg. Jeg bad en lørdag formiddag en inderlig bøn om, at jeg måtte få hjælp til at opgive mine domme og vurderinger over mig selv og andre. Da denne seance var overstået , tænkte jeg ved mig selv, at det da var en noget stor bøn. En halv time senere, havde jeg ringet op til Katja og lavet en aftale om en uges vejledning. Da jeg bagefter læser lidt på hjemmesiden www.ekimblog.dk går det op for mig, at kurset lige præcis handler om, hvordan vi mennesker konstant er i gang med at dømme og vurdere. Det var det første mirakel, jeg fik øje på. Allerede i den første uge viste der sig flere og da den første uge var gået, besluttede jeg mig for at fortsætte i hvert fald en måned mere.

Mirakelarbejdet består i først at indse, at alle ubalancer findes i sindet og dernæst begynde det vigtige arbejde med at sortere det værdifulde fra værdiløse. Det værdiløse gives til Helligånden og synet på problemstillingen er derefter forandret. Det sker virkelig ! Det er denne ændring i opfattelsen, som er selve miraklet. Jeg var meget villig til at ændre min opfattelse og parat til at møde mirakler. Hvor sjovt er det at leve med lavt selvværd og været konstant hæmmet af dysfunktionelle relationer der tærer på energien ? For mig har dette forløb indtil nu på under 1 måned betydet lettere og kærlighedsfulde relationer til begge mine børn; en helt anden indstilling til mit arbejde, som jeg var kørt ganske sur i; et nyt og mere ærligt Gudsforhold; jeg har fået ryddet og og rundet kærligt af i forhold til et afsluttet kærlighedsforhold. Ja, jeg har faktisk ændret indstilling til hvad som helst, jeg har nået at arbejde med. Livet er allerede lettere og mere glædesfyldt og jeg er kun lige begyndt. Det giver et stort håb og en masse mod på fremtiden.

Det har været en kollosal støtte, at blive introduceret til dette arbejde med en vejleder som Katja. Dels har Katja et indgående kendskab til såvel Kurset, som til det EGO, som søger at holde os fast i frygten. Dels har det, at have en, at “gå sammen med” været en rigtig god støtte her i starten hvor der er så meget nyt at skulle have greb om, samtidig med at EGOét gør sit for at trække den anden vej. Katja kender faldgruberne. Når kriserne og tvivlen kommer, oplever jeg at Katja har den helt rigtige kommentar, på det rette tidspunkt. Der hvor jeg virkelig græmmer mig og skammer mig, møder jeg ofte nåden, når hun helt enkelt forklarer mig, hvordan jeg er havnet i den fejlopfattelse, som lige i det øjeblik behersker mit sind.

Jeg oplever Katja som en vejleder som er med mig i denne første tid, til jeg har etableret tilliden til, at jeg formår at lytte til den indre vejledning, som gives til mig (og til os alle.) Jeg er ikke bange for at blive afhængig af Katja, da hun er meget bevidst om, hvad det er hun gør og hvordan hun gør det.

For mig har kurset og Katja formidlet en vej til – ikke bare at forlige mig med mig selv – men endda til, at jeg nu opfatter mig selv på en måde, der gør, at jeg har tillid til, at også jeg har ret til at opleve glæde og kærlighed.

Så der er vel ikke noget at sige til, at jeg er ret begejstret.

Alicia
Efter at have mødt Katja Maria Strandgaard til nogle EKIM møder og oplevet hendes direkte, klare, skarpe og kærlige måde at adskille kærlighed og frygt på, faldt der mange usikre tanker væk hos mig. Alting blev pludseligt så klart.

I nogle få efterfølgende samtaler skete der det forunderlige, at temaer jeg havde kikket på i lange tider pludselig faldt på plads. Måske ikke lige samme dag, men de kom i en tydelig sammenhæng med samtalerne.

Det har givet en tillid og ro inden i mig hvor alle svarene er. Katja har “bare” trykket på de rigtige knapper for at åbne de rigtige døre i mit sind.

Jeg har været til nogle af Katja og Flemmings mirakelsnakaftener hvor jeg i den grad har følt mig mødt løftet og beriget. Flemmings rolige varme stemme og Katjas direkte humor, supplerer hinanden i en levende dynamik der gør, at jeg går beriget derfra med fornyet energi og glæde.