Kurser

feksbord[1]Jeg holder kurser sammen med Flemming Engstrøm.

Vores kurser handler altid om selvudvikling gennem de metoder der er beskrevet i Et Kursus i Mirakler.  Alle kurserne er både undervisning i hvad Et Kursus i Mirakler lærer os,  og konkret praktisk anvendelse i dit liv.

Vi underviser i vores egne kursuslokaler i Hornbæk i Nordsjælland. Disse kurser annonceres under events. Men vi underviser også andre steder hvor vi bliver inviteret til at undervise.

Nedenfor finder du eksempler på de kurser vi har holdt.  Rammen er aldrig særlig fast da selve undervisningen som regel sker ud fra det der er aktuelt for deltagerne lige nu.

Alle vores kurser har karakter af workshops forstået på den måde at alle deltager. Vi inddrager hver enkelt deltager i undervisningen, og de fleste vil gå derfra med en oplevelse af en personlig og meget direkte oplevelse. Alt sker i en kærlig og accepterende atmosfære hvor alle oplever nærværet af Helligånden i undervisningen.

 

Et Kursus i Mirakler (EKIM) siger, at du har ret til mirakler. Din ret ligger ikke i dine illusioner om dig selv, magiske kræfter eller ritualer, den ligger i sandheden om det, du er. På seminaret vil vi sammen gøre krav på dine mirakler, og udforske tilgivelsens vej, som er kernen i EKIM. På kurset gennemgår vi det grundlæggende i EKIM, og arbejder med selvudvikling gennem tilgivelse, som det beskrives i EKIM.

Du vil lære hvordan Et Kursus i Mirakler arbejder med tilgivelse, og se hvordan miraklet sker i dig selv og andre, når du oplever tilgivelsen.

Et grundlæggende kursus hvor vi gennemgår hvad Et Kursus i Mirakler er, og hvordan du kan bruge det i dit liv. Dagen tager udgangspunkt i deltagerne sitution, og vi bruger Kurset som udgangspunkt for en diskussion af hvordan vi oplever verden og hvordan vi kan bruge vores indre guide til at få mere fred og kærlighed i vores liv.

 

Vi skræddersyr altid kurserne til stedet, tiden og deltagerne. Alle kurserne kan både fungere som 1 dags kurser og over flere dage. Har du et ønske om et særligt forløb, så kontakt mig, så finder vi ud af det.

Honorar: Efter aftale.