Inspiration til at blive skilt

Inspiration til at blive skilt

Min morgenmeditation foregår altid på tur med hundene på stranden eller i plantagen. Det er her jeg ordner min verdenssituation og bliver inspireret til hvad som helst.

I morges dukkede der fx en regel op. En regel jeg har gået og puttet og hygget mig med i mange år: ‘Jeg må ikke spise mig mæt. Hvis jeg gør, har jeg spist for meget og har ret til at kalde mig selv grimme ting’. Det er da meget rart liige at få øje på den!

At den sådan dukker op i min bevidsthed efter at have ligge i det ubevidste i mange mange år betyder, at jeg nu er klar til at give slip på den tåbelighed. Og det gør jeg så.

Derudover blev jeg også inspireret til at tage skridt hen imod, at blive skilt fra Flemming – rent arbejdsmæssigt altså! Flemming oplever pt, at de tekster han modtager kommer på engelsk og udgives under navnet His Will is Love.

Jeg oplever at skulle fortsætte på dansk med at udgive videoer, tekster og programmer. Alt hvad jeg laver vil have udgangspunkt i Et Kursus i Mirakler og blive serveret på en meget jordnær og praktisk måde.

Bliver det her på siden og i Life in Spirit regi? Jeg tror det ikke. Men du hører naturligvis om det, når det begynder at tage form.

I mellemtiden har jeg stadig åbent for vejledningssamtaler. Så har du brug for hjælp at komme ud af en ego kattepine, tilgivelse eller et kærligt boost, er du velkommen til at booke en tid. Jeg glæder mig til at tale med dig.

Kærligst
Katja

0 Comments
Previous Post
DSC_0135
Next Post
DSC_0697