I dag er det min mors fødselsdag….

DSC_0381

…..og hun ville været blevet 71 år.

Hun døde for præcis to et halvt år siden efter at have været syg i mange år. Hun havde en medfødt lungesygdom, som lige så stille tog livet fra hende. Bandt hende til hjemmet og begrænsede det liv hun havde. I mange år levede hun konstant på kanten af livet – jeg har sagt farvel til hende mange gange – og var et offer for sygdommen. Levede ud fra et ‘hvis bare…..’ udgangspunkt.

Jeg forstod godt det udgangspunkt.

Samtidig med, at hun levede på kanten af livet, var hun også bange for at dø, hvilket efterlod hende i et ukærligt vakuum. Hun var katolik og troede på Gud og jeg er sikker på, at hendes tro var en stor hjælp for hende. Det var ikke noget vi talte så meget om.

Min mor var lidt bange for min spirituelle interesse. Var nervøs for, at det var en sekt ala Scientology jeg var kommet ind i. Det lykkedes mig ikke at berolige hende. Det var først da jeg mødte Flemming og hun læste nogle af hans fantastisk velskrevede tekster om Kurset, at hun blev rolig, og så, at der ikke var noget at frygte fra den kant.

På et tidspunkt blev min mor lungetransplanteret og oplevede at få livet tilbage. Hun var stadig syg, men kunne nu en helt masse ting, som hun ikke kunne før; Køre ud og handle, passe børnebørn, tage på kroophold og i det hele taget besøge andre. Det var dejligt.

Så begyndte hun at blive syg igen. Fik oven i købet brystkræft! Var rystet og naturligvis ked af det, men under det lå der en ny fanden i voldsk hed. En undskyld mig ‘fuck det jeg lever videre hed’, der var ny. Og spændende.

Det sidste års tid var vi oftere sammen. Tog på shoppeture. Talte oftere sammen. Og vores samtaler var lettere og mere humorfyldte. Indimellem underviste jeg lidt i det spirituelle, men oftest hold jeg hende bare i det kærlige lys. Jeg elskede hende bare.

14 dage før hendes død var vi ude og købe fødselsdagsgave til mig. Hun insisterede på, at forære mig en ring. ‘Vi piger skal have diamanter’ sagde hun. Jeg havde ikke behov for en ring, men det var vigtigt for hende, så en ring blev det. I dag elsker jeg naturligvis at have den.

En af de gange, hvor hun var på kanten af livet havde hun en nærdødsoplevelse. Hun fortalte, at der ikke var noget at være bange for. At hun var blevet mødt med musik og kærlighed. At der var varmt og lyst. Herefter var hun ikke længere bange for at dø. Forbandt det nu med noget kærligt.

En af de sidste gange jeg talte med hende var hun på vej på ferie med sin mand. Hun fortalte mig, at hun kunne mærke, at hun var ved at blive rigtig syg igen, men at hun VILLE på ferie. Hun fortalte også, at hun ikke ville gå igennem endnu et forløb med svær sygdom. Hun ville ikke lide igen.

Kort tid efter blev hun indlagt. Var pludseligt blevet rigtig syg.

Hjemme i min seng en aften, hørte jeg en indre stemme der sagde; ‘send en sms til din mor med teksten: Jeg elsker dig mor. Sov godt’. Samme nat fik hun hjertestop og vågnede ikke igen.

Hun valgte kærlighed frem for lidelse.

Eftersom at hele min verden kommer fra mig. Det er min projektion. Så tøver jeg ikke et øjeblik med, at tage den fulde ære for min mors forandring og beslutning. Hun er min spejling. Hun blev lettere, kærligere og så absolut sjovere at være sammen med. Samtidig med at jeg selv blev det. Og hun traf et beundringsværdigt valg mellem lidelse og kærlighed.

….men i virkeligheden var det mit valg mellem lidelse og kærlighed. Og i hendes ånd fortsætter jeg med at træffe det valg.

Kærligst
Katja

0 Comments
Previous Post
DSC_0106-2
Next Post
DSC_0072-2