Helligåndens plan for Flemming og mig

2016-09-17-15-27-32

At vi har accepteret helligåndens plan for frelse betyder, at vi kommer vidt omkring.

I sommer fortalte Flemming mig en dag, at han igennem noget tid var blevet undervist af Helligånden i, hvordan man driver, markedsfører og administrerer en salgsvirksomhed, hvilket fik ham til at konkludere, at ‘Honey, det ser ud til, at vi skal til at sælge noget!’. Da han fortalte mig om strukturen i virksomheden og hvordan, vi er vejledt til at drive den kunne jeg også godt se det for mig. Der var bare det, at vi kunne ikke få øje på, hvad vi skulle sælge.

Tiden gik og i juli var vi i bl.a. i Milano. Her kiggede jeg efter en ny taske til mig selv. Følte, at et skifte i stil var på vej, men kunne ikke rigtig sætte finger på det. Da vi begge er temmelig taskefikserede brugte vi meget tid på det. Undersøgte markedet, men fandt ikke den rigtige. Udover at kigge tasker brugte vi aftenerne på, at spekulere over og vende forskellige mulige salgsemner til vores kommende virksomhed. Ingen faldt i hak.

I september var vi i Amsterdam. Det var en tur, der føltes vigtig. Vi havde egentlig ikke noget ærinde, men vi hyggede os. Her kiggede vi også efter en taske til mig – gjorde virkeligt vores bedste, men det lykkedes ikke. Vi var bla. i en taskeforretning, der også bød på kaffe. Altså to af vores absolutte yndlingsting; kaffe og tasker!

I løbet af dagen og om aftenen sludrede vi om vores salgsvirksomhed og om det besynderlige i, at vi endnu ikke havde opdaget, hvad vi skulle sælge. En aften på vej til en restaurant udbrød jeg pludselig; ‘Hvis jeg nogensinde skal sælge tasker, skal shoppen hedde ‘emotional bags’.
Herefter gik vi videre.

Hjemme gik tiden, og jeg opsøgte tasker i webshops rundt om i verden, fik lyst til at købe den ene og den anden. Gav efter for det og sagde til Flemming; ‘jeg kan ikke gøre for det – må bare købe tasker’. Og dér – lige dér faldt tiøren: Vi skal sælge tasker!

Tanken bag – eller rettere – følelsen bag er, at det at købe en taske, er en følelsesmæssig sag. Og det skal det være. Vi sælger mere end en taske – vi sælger en oplevelse. Tasken skaber en oplevelse af glæde, og samtidig er taskerne så lækre at de altid “løfter” den person der bruger dem. Enhver taske vi sender ud er derfor både elsket og velsignet, for dens formål er, at skabe glæde og vise modtageren at de er værdige til kærlighed. Det er en måde at udveksle kærlighed på.

Vi har moret os meget og længe over, hvor blinde og døve vi var for vejledningen på området. Beskederne har været mange og meget tydelige, men fordi de faldt sammen med noget vi allerede havde en MEGET stor begejstring for, kunne vi ikke se skoven for bare træer.

Herfra skulle vi så beslutte, hvilke tasker vi skulle sælge. Og her kom min endeløse research os til gode. Jeg havde en klar fornemmelse af noget med Amsterdam og faldt over ét bestemt mærke en torsdag aften. Skrev til dem med det samme. Kl. 8 næste morgen fik jeg en sms fra firmaets danske agent; han var i nærheden og ville gerne komme forbi og vise os hele kollektionen! Nemmere kunne det ikke være. Det viste sig, at han også var agent for et andet supercool mærke fra København. Så nu sælger vi tasker fra Italien, Saccoo Amsterdam og Sejr Copenhagen.

Vi bestilte tasker den 1. november og shoppen åbnede den 11. november. Hvor cool er det lige.

I processen med at åbne shoppen, har vi skulle anvende ALT andet vi igennem tiden er blevet undervist i af Helligånden; Den tekniske opbygning af shoppen, tage billeder af taskerne, behandling af billederne, skrive tekster med hjertet osv. Kvalifikationer, der har stået fint alene, men som nu kommer sammen og danner en helhed. Der er så cool, hvordan Helligånden arbejde. Konklusionen er, at alt, hvad du og jeg arbejder med lige nu, er en del af en større plan, som vil blive afsløret når tiden er klar.

Velkommen i shoppen:

Kærligst
Katja

mailbanner

Ps. vores taskebusiness er et supplement til alt det andet vi laver. Så du vil stadig opleve, at både Flemming og jeg underviser og skriver tekster og hvad vi ellers bliver vejledt til ?

0 Comments
Previous Post
dsc_0470
Next Post
I am Katja Maria