Har du været sammen med din indre vejleder i dag?

walkbeach

En vejledningssamtale i dag handlede især om det, at leve med og uden vejledning fra en indre vejleder.

Hun er – ligesom alle os andre – skolet af livet til, at samle information i fx bøger, på internettet eller hos andre, sammenfatte og vurdere oplysningernes værdi for så til sidst, at træffe beslutning ud fra det indsamlede materiale.

Det har jeg gjort mange gange.

Som oftest med det samme resultat; at når beslutningen er truffet begynder tankerne (egoet), at røre på sig; ‘Er det nu også den rigtige beslutning? Har jeg det rigtige materiale at træffe beslutning ud fra? Er der mon materiale jeg ikke har fået indhentet som ville gøre, at jeg ville træffe en helt anden beslutning?’

Og så taget man det hele op til revision igen.

Der findes en anden vej. En indre vejleder der kan give alle de svar vi måtte have brug for. Der er bare lige det, at vi kun får svarene hvis vi lytter. Og ikke bare lytter én gang, men vænner os til at lytte hver dag – hele tiden.

Det gælder om at opbygge et forhold til vores indre vejleder – tillid – så vi kan genkende vejlederens stemme fra de utallige andre stemmer, der lyder i vores hoved. Det forhold opbygges over tid. Ligesom med et hvert andet forhold. Start med at invitere vejlederen indenfor. Byd på hjerterum. Måske bare sidde og være stille sammen. Måske drikke en kop kaffe og spise en småkage sammen ;0)

Bare være sammen.

Måske er du nemlig én af dem, der ikke kan høre en stemme?!? Så er det vigtigt at vide, hvordan ens vejleder føles, lugter eller smager.

Uanset hvad skal der tilbringes tid sammen før end at vi kan sige, at vi kender hinanden godt.

Kærligst
Katja

0 Comments
Previous Post
DSC_0697
Next Post
DSC_0094-2